Normalt er det de søde orangeklædte Park og Vej-folk, der henter heksene ude i den børnehave eller SFO, hvor børnene med stor omhu har udøvet deres skaberkraft på klude, avispapir, nylonstrømper og et kosteskaft. Men sidste år skete der en kommunikationsbrist, og lige pludselig stod vi dagen før dagen og manglede en heks til det ene af de to Sankt Hans bål på Borgvold.
Jeg brugte en livline og ringede til min søns dagplejer og spurgte, om hun ikke havde stor lyst til at bruge eftermiddagen på at lave en heks sammen med børnene, og det havde hun.
Så næste
morgen ude hos dagplejeren blev sønnen afmonteret fra barnesædet, og erstattet
af en heks, som efter alle sikkerhedsforskrifter blev fastspændt i det røde
ferrari barnesæde (hun skulle trods alt ikke begynde på at flyve rundt inde i
bilen!). Og så gik turen ellers ind til byen.
Og nu jeg tænker over det, var det faktisk langt fra første gang, at Little Blue Bastard måtte lægge lædersæder til noget bizart...
F.eks. har
jeg også flere gange haft et skelet som medpassager. Og enkelt gang selve døden
i kutte og med lysende øjne. Og så var der dengang hvor en spand med
snobrødsdej stod på gulvet i bilen og overhævede og der var snobrødsdej overalt
i bilen flere måneder efter.
For slet
ikke at tale om alle de gange hvor det er bilens chauffør, som har fået folk
til lige at kigge en ekstra gang, fordi orker åbenbart godt kan køre bil…
Nu er Sankt Hans vel overstået for i år, og denne gang ankom heksene som de skulle uden min hjælp. Til gengæld var de lige før de ikke var blevet brændt af, da himmel og jord valgte at stå i ét just som der skulle fyres op under heksen!
Måske en sidste forbandelse fra hende før hun fløj til Bloksbjerg? Det kan man vel egentlig ikke bebrejde hende, jeg ville sgu også nødigt stikkes på et kosteskaft og futtes af til tonerne af "Vi elsker vort land"!!!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar