mandag den 8. august 2016

Moody Mandag

Mandag morgen efter sommerferien. Depressionernes og desillusionernes holdeplads!

Var det virkelig dét? De tre uger som man ser frem til hele året, årets højdepunkt? "Det gik godt nok stærkt, men vi nåede da en masse" sagde manden og jeg til hinanden i sengen i går aftes lige efter vækkeuret var sat til klokken kvalme. Men alligevel har følelsen af  "Øv!!!" bidt sig fast.

Jeg husker min barndoms og ungdoms somre som uendelige og magiske. Hver morgen (korrektion: hver dag kort før middag!) stod man op og tog shorts og T-shirt på uden at orientere sig om vejret først - for det var jo sommer?
Og man nåede både ud at rejse, i sommerhus, måske på festival, læste en stak bøger af en meters højde og havde stadig så meget tid tilbage, at man faktisk nåede at kede sig og glæde sig lidt til hverdagen kom tilbage.
Og når man så mødte vennerne igen var der reelt gået så lang tid siden man havde set dem, at de havde forandret sig? De var blevet højere, solbrændte, havde skiftet frisure og havde bunkevis af nyt at fortælle... Der var en klar følelse af, at sidste år var en afsluttet epoke, afrundet af en god lang pause, og nu startede en ny.

Og nu? Jeg har nået at læse 1½ bog. Holdt en forlænget weekend i Sverige, været 3 dage i sommerhus, malet min gang, sat et køkkenskab op og ordnet min have. Thats it. Den samlede oplevelsessum fra "årets højdepunkt". Og jeg har bestemt ikke nået at kede mig og ønske hverdagen tilbage!! Faktisk har jeg ikke eneste gang bare siddet i en solstol og småsovet henover en bog. Well, det hænger selvfølgelig også sammen med det har pisregnet hele sommeren og husstanden indbefatter en hyperaktiv 3-årig - men alligevel!

Og tilbage på kontoret er det som om der bare er gået en weekend. Alle ligner fuldkommen sig selv, og de snakker om det samme. Arbejdsopgaverne er de samme, stakkene på mit skrivebord ligger hvor jeg efterlod dem - jeg har sgu ikke engang nået at glemme mit password...

Og nej, det er ikke bare fordi i år har været en shitty sommer. Vi har efterhånden prøvet mange modeller for afvikling af sommerferien - og den her mandag rammer HVER gang med samme følelse af "Var det bare det?"

Så problemet må ligge i alt for høje forventninger. Og hvorfor skrues forventninger til 3 uger uden arbejde så højt op? Måske fordi hverdagen indeholder alt for meget arbejde og alt for lidt af alt det andet. Man når ikke de ting, man egentlig gerne ville, i hverdagene. Så de skubbes hen til weekenderne. Men der når man heller ikke alt det man gerne ville, for de ER allerede fyldt op - og så skubbes det hele videre til sommerferien hvor vi jo har "3 laaaange uger, hvor vi ikke skal noget". Og der er problemet så - hvor hvordan skal man kunne nå alt det sammensparede fra hele året på 3 uger samtidig med man jo også skal nå de "rigtige ferieting" - turen i sommerhus, rejsen sydpå osv.

Jeg tror, at nøglen til at få en bedre sommerferie ligger i at få en bedre hverdag. Blive bedre til at nå de ting jeg gerne vil i løbet af ugen, så det hele ikke skubbes foran mig og bliver et uoverstigeligt bjerg. Det tror jeg skal være mit "nytarbejdsårsforsæt" for epoken 2016/2017!